Ørslev sogns skoler

Den ældste del af skolen i Ørslev by.

Ørslev Skole, Nykøbingvej 32.

Opdateret 23/12 2010.

Ørslev skole, Nykøbingvej 32

Skolen blev oprettet i 1741 som degneskole for Ørslev og Solbjerg. Men forældrene fra Solbjerg holdt deres børn hjemme, så Solbjerg fik sin egen skole i 1746.

Degneskolen i Ørslev blev nedlagt i 1759, og børnene blev henvist til skolegang i Kragerup. Fra 1812 blev der igen holdt skole i degneboligen i Ørslev.

I 1828 blev der opført en ny skole på Nykøbingvej 56, omkring to kilometer nord for Ørslev.

I 1896 blev Ørslev skole flyttet tilbage til Ørslev by, Nykøbingvej 32.

I 1954 blev Ørslev centralskole med faglokaler, gymnastiksal og sportsplads opført ved den eksisterende skole. I 1967 blev al undervisning i Ørslev-Solbjerg kommune samlet på centralskolen, da Solbjerg forskole blev nedlagt.

Ørslev Skole, Nykøbingvej 56.

I 1828 blev der opført en ny skole på Nykøbingvej 56, omkring to kilometer nord for Ørslev.

I 1896 blev Ørslev skole flyttet tilbage til Ørslev by, Nykøbingvej 32.

Kragerup Skole, Rugskovvej 7.

Kragerup Skole, Rugskovvej 7.

Kragerupgårds ejer, Andreas Fogh, havde som den største jordbesidder i Ørslev sogn både ret og pligt til at oprette en skole. I ”Danske Atlas” fra 1774 skriver Erik Pontoppidan: ”I Kragerup Byeer en Skole opbygt i 1741 af Justitsraad Fogh”.

Kragerup Skole var oprettet for børn fra Kragerup, Solbjerg, Tåderup, Nyrup og Kragerupgårds enemærker. I dag kan det virke underligt at bygge en skole her, men Kragerup var indtil omkring 1800 en landsby med 12 gårde. Da skolen i Ørslev i 1759 blev nedlagt, skulle børnene gå i Kragerup Skole. Men som protest mod denne ordning holdt forældrene fra Ørslev deres børn hjemme.

I år 1800 blev der bygget en ny skole i Kragerup af kammerråd Peder Bech, Kragerupgård. Denne skole lå på matr.nr. 1 ved Rugskovvej 7, hvilket var omtrent en kilometer øst for Kragerup by. Det var sikkert for at tilgodese børnene fra Tåderup og Sobjerg i Skellebjerg sogn. I 1824 havde skolen 34 børn. Billedet er Rugskovvej 7, som den ser ud i 2010.

Kragerup Skole, Søbjergvej 4.

I 1828 blev Kragerup Skole nedlagt, og alle børnene i sognet gik nu i en nyopført skole nord for Ørslev.

Men i 1877 blev Kragerup Skole genoprettet. Denne gang på Søbjergvej 4 (foto ca. 1980).
Skolen, der i 1937 havde 30 elever, eksisterede indtil 1953, da børnene blev flyttet til Ørslev Skole.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.02 | 09:57

what

...
26.02 | 21:41

Meget underholdende hjemmeside

---------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
18.01 | 11:26

Tusind tak for svar

...
02.12 | 20:04

-Hvor mange elever der var?
Svaret kan måske findes i Lokalhistorisk Arkiv i Høng, der har en del klassefotos, også fra den tid, hvor Præstholm virkede der.

...
Du kan lide denne side